”Skynd dig, kom! om føje år heden som en kornmark står” Sådan skrev H.C. Andersen i 1860. Det sker dog næppe, at heden bliver til en kornmark. Snarere vil den naturligt springe i skov, dvs. fyr og birk vil invadere og trykke lyngen. Derfor skal heden plejes med jævnlig afbrænding, afgræsning af kreaturer eller får, eller den skal slåes af. Alt sammen for at give hedelyngen de bedste betingelser. Blandt lyngen vokser også revling med de skønne ”swortbær” og tormentil – begge særdeles velegnet til en kryddersnaps. Klokkelyngen med de fine bjælder står her også sammen med mange andre. Er vi heldige, finder vi klokkeensian. Et lille kapitel for sig; den har et helt særligt symbiotisk forhold til både sommerfugle og myrer. Gensidig afhængighed mellem truede arter, som fortjener særlig beskyttelse og opmærksomhed. Alt levende her er tilpasset denne særegne naturtype.